Årsudgivelser
Hvert år fremstiller og udgiver Bogtrykmuseet en bog til museets medlemmer. 2023-udgivelsen blev præsenteret ved et arrangement på museet fredag den 15. december 2023.Medlemmer, som ikke kunne være til stede, kan afhente deres (gratis) eksemplar på museet, Lundvej 8, tirsdag og onsdag kl. 10–14.30 eller efter nærmere aftale. Ønskes bogen tilsendt koster det 80 kr., der bedes indbetalt på museets konto: 7620 2066619 eller MobilePay: 13 55 80
V I G T I G T: Husk at anføre ‘Forsendelse’
Se alle årsudgivelser 2011–22 Download fil
Forside: Ursula Seeberg Årsudgivelsen 2022
Forside: Ursula Seeberg
Boganmeldelse: Danmark fester (historie-online.dk)
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
Bogtrykmuseets årlige bogudgivelser
Siden 2011 har bogtrykmuseet hvert år fremstillet og udgivet en bog
til medlemmerne som tak for deres medlemskab. Bøgerne er trykt
med blysats i traditionel bogtrykteknik og med klicheer fremstillet
på museet. I årene 2012–2022 er omslagene trykt i offset, hvilket også
er tilfældet for farveplancherne i bogen fra 2016. De fleste af bøgerne
kan stadig fås, og prisen er generel: 200 kr. Som medlem af museet
får man årets udgivelse gratis og har samtidig mulighed for at købe
tidligere udgivelser.
Klik her og læs om medlemskab:
http://vingaards-officin.dk/438052868.html
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 2 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2023
DANMARK FESTER · 2
AF JESPER HJERMIND OG PIA LINDGREEN
Forord
Når alle juleforberedelserne er til
ende, og vi sidder rundt om det ju-
lepyntede bord juleaften, gentager
vi traditioner fra vores forældre og
bedsteforældre, ja måske fra mange
generationer tilbage i familierne. Vi
har alle vores egne »rigtige juletra-
ditioner«, hvilket jo nok kan give
anledning til en diskussion mellem
par, når den første jul skal fejres i
det nystiftede hjem. Men som regel
forenes traditionerne, og nye tradi-
tioner opstår.
Set i det store perspektiv er det også den oplevelse, man får, når man ser
på den danske jul. Mange af vore juletraditioner rækker rigtig langt tilbage
i historien, ja nogle helt tilbage til vikingetiden. Men måden, vi fejrer den
»gode, gamle danske jul« på i dag, er såmænd kun ca. 175 år gammel.
Vor tids jul er derfor en skønsom blanding af den solide borgerlige jul
fra anden halvdel af 1800-tallet, som vi kender den fra Peter Fabers »Højt
fra træets grønne top« (1847) og fra Johan Krohns »Peters jul« (1866). Men
julen står i lige så høj grad i gæld til traditionerne fra tidligere tiders bon-
desamfund, hvor hovedparten af danskerne dengang levede på landet.
Derfor skal vi selvfølgelig på besøg både hos det københavnske og det
viborgensiske borgerskab, men også godt rundt i landet, dog med et ge-
ografisk tyndepunkt i Viborg og på Viborg-egnen. Her vil vi besøge hus-
mænd, gårdmænd og præster på landet og se, hvordan familierne forbe-
redte sig til og fejrede julen dér. Og når de gamle erindringer læses, huskes
pludselig en detalje – måske i maden, måske i et stykke julepynt – og en
sammenhæng falder på plads: »Nåh, er det dér, vi har den tradition fra.«
Vi har bearbejdet de overleverede fortællinger med nænsom hånd og har
indsat punktummer, manglende ord og bogstaver.
Det er også ude på landet, vi skal finde illusionen om, at julen var
bedre før i tiden, for helt slippe den gamle bondejul vil vi ikke. Det er
stadig muligt at opleve nisselandskaber med kaner, der i høj »sne« kører
hen mod sognekirken, og på byens altaner og i haver hænges der juleneg
op til fuglene.
Det siges med god ret, at julen er hyggens og mavernes fest, så jule-
maden fylder meget i beskrivelserne. Men disse er jo også fra en tid, hvor
det væsentligste ikke – som i dag – var julegaverne, deres mængde og
pris. Derimod var det den gode mad og samværet med familie, venner og
naboer, der var i højsædet.
Det har ikke været denne »julebog«s
ambition at afklare samtlige sider af
julen anno 2023, men at komme
ind på de væsentligste traditioner.
Bogen er bind 2 i den lille serie om
vores helligdage og folkelige fester,
og omhandler perioden fra 1. søn-
dag i advent henover »juletylvten«
til helligtrekonger i januar. Bind 1
udkom i 2022 og dækker året fra
kyndelmisse i februar til mortens-
aften i november.
Nærværende bog er atter trykt
som årsudgivelse på Vingaards Of-
ficin · Bogtrykmuseet i Viborg i samarbejde med Forlaget Viborg. Endnu
en gang skal der lyde en stor tak til alle medarbejderne for deres entusias-
me, professionalisme og gode humør. Så entusiastiske har de været, at
de overtalte os til at finde bøgerne om julen og julepynten frem igen (til
illustrationer) blot et par måneder inde i det nye år, mens det store slæb
med teksterne blev skrevet hen over sommeren – under mottoet: Jo bedre
tid i trykkeriet, jo flottere resultat. Og det kan der jo være noget om.
Mange lokalhistoriske arkiver, museer, virksomheder og privatpersoner
har lånt os billeder til de mange illustrationer og i øvrigt givet mange nyt-
tige oplysninger – tak for hjælp og imødekommenhed.
Tak til Johs. Thomsen, lektor em., Viborg Katedralskole og domprovst
Thomas Frank, Viborg Domkirke for oversættelser fra hhv. latin og græsk
til dansk. Nu er det for første gang muligt at læse de helgenlegender på
dansk, som fortæller historierne om Santa Lucia, Sankt Nikolaus (jule-
manden) og Stefan stalddreng, som alle tre på hver sin måde blev en del
af de danske juletraditioner.
Og en stor tak til Ursula Seeberg, hvis streg endnu en gang rammer
præcis den stemning, der matcher bogens fortællinger, på bogens forside.
Sætternissen har også været lidt på spil hist og pist, men det var vel
forventeligt.
Dispositionen af kapitlerne er tilstræbt kronologisk, altså nævnes de
kirkelige festdage, der indleder juletiden, først. Vi har dog også skelet til
den historiske kronologi, hvor de ældste tiders julefejringer omtales tidligt
i bogen, – men juletraditionerne fletter sig som bekendt ind i hinanden
som et rigtig dansk julehjerte.
Til sidst en stor tak til Anders Brøndums Fond, der velvilligt har støttet
bogens udgivelse. Vorde, en sensommeraften 2023
Jesper Hjermind og Pia Lindgreen
141 sider, 24×22 cm, helbind
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 3 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2022
DANMARK FESTER · 1
AF JESPER HJERMIND OG PIA LINDGREEN
Forord
Vi kender det alle. Pludselig falder snakken på, hvorfor spiser vi mon and
mortensaften? Og hvad er pinse egentlig for noget? Ingen ved det helt
sikkert, og et nyt samtaleemne kommer på banen.
Disse bøger har ikke sat sig for at afklare alle sådanne spørgsmål, men
forsøger at komme godt omkring de mange traditioner i Danmark, når
det gælder helligdage og folkelige fester. Dette er bind 1 af 2, der om-
handler året fra kyndelmisse i februar til mortensaften i november. Bind
2 dækker perioden fra luciadag i december henover »juletylvten« til hel-
ligtrekonger i januar.
Det har været en spændende rejse tilbage i vores fælles kulturhistorie
– i nogle tilfælde før kristendommens indførelse i Danmark – med lange
ophold i middelalderen, hvor flere af vores nuværende traditioner er ud-
sprunget fra den katolske kirkes mange helgener og kirkefester.
Men også vores nærmeste tid har givet bidrag til traditionerne. Tænk
blot på valentinsdag, halloween og luciadag, hvor de to førstnævnte har
udviklet sig til to markante mærkedage.
Gode guider for rejsen gennem de danske festtraditioner har været fol-
kemindeforskeren Iørn Piøs mange bøger og artikler, og også Troels Lunds
gamle ottebinds værk »Dagligliv i Norden i det sekstende Aarhundrede«
fra 1903–04 har været en god rejsekammerat.
Det første manuskriptudkast er en række avisartikler fra starten af dette
årtusind, og det har været interessant for os begge at se, hvordan vores fæl-
les festtraditioner har ændret sig så meget over tid. Ofte har vi konstateret
»at traditioner er til for at ændres« – og det er så sandelig sket.
Der skal lyde en særskilt tak til medarbejderne fra Vingaards Officin
· Bogtrykmuseet Viborg, der med professionalisme, entuiasme og godt
humør gjorde denne bog mulig og utrolig sjov at lave.
Også stor tak til de mange arkiver og museer, der har udlånt illustratio-
ner og til Ursula Seeberg, som har udført illustrationen til bogens forside.
Det har været et underholdende og interessant krydstogt gennem hi-
storien. Vi håber, læseren vil synes det samme.
Vorde, mortensaften 2022
Jesper Hjermind og Pia Lindgreen
96 sider, 24×22 cm, helbind
Forside:
Ursula Seeberg
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 4 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2021
TIL SYVENDE OG SIDST
AF HENNING PEDERSEN
Forord
Denne bog kan anskues som en pose blandede bolsjer. Der er tale om iagt-
tagelser, erindringer, klummer, noveller og essays, 21 styk alt i alt. Mange
af artiklerne tager deres udgangspunkt i de steder jeg har boet, så det er
ikke tilfældigt, at Viborg og Viborgegnen, København og Kolding er om-
talt ind imellem, ligeså de 7 have jeg som ung sømand befor. Det meste
har fundet vej til papiret i coronatiden under mere eller mindre selvvalgt
isolation. Og så ikke et ord mere om corona. En håndfuld af artiklerne
har været bragt før enten i aviser, årsskrifter eller jubilæumsbøger, men jeg
synes de passer ind i sammenhængen. En enkelt gang har jeg fundet det
nødvendigt at gøre opmærksom på, at der er tale om en over 10 år gammel
artikel, men jeg har ikke ændret på noget. I essayet »Bogreolen,« som blev
bragt i Viborg Stifts Folkeblad for et par år siden, er det ikke nævnt – af
gode grunde – at jeg i 2020 har udgivet bogen »Oprør i Bistaden,« som
naturligvis har fundet vej til bogreolen, lige som denne bog vil være at
finde der straks efter den har forladt Officinets trykkeri.
Man kunne måske sige, at de 7 gange 3 artikler tilsammen udgør en form
for testamente. Jeg var i 7 sind om titlen, men 7 er sådan et godt tal. For
7 søren sagde vi på gaden, når noget skulle understreges. Det kunne også
slås fast med 7-tommersøm, og det var ikke velset at være 7-sover. Vi ken-
der jo også udtrykket 7 lange og 7 brede. I antikken opererede man med
verdens 7 underværker, og der er 7 dyder og 7 dødssynder. Og denne bog
er min 7.de og meget muligt sidste. Hvem ved. Om man ligefrem kom-
mer i den 7. himmel ved at læse den, vil jeg overlade til læserne at bedøm-
me, men et af Peder 7’s tre hundrede år gamle ordsprog siger: »Gammelt
træ giver god ild.« Så lov mig at læse bogen stille og roligt, eventuelt i
selskab med en pibe tobak af bedste kvalitet og en hyggelig kaminild. Der
er ingen grund til at tage 7-milestøvlerne på og færdes med 7-mileskridt.
Der er rigeligt med tempo i tiden.
7–9–13
132 sider, 15,5×22 cm, helbind
Henning Pedersen er uddannet lærer og var i mange år ansat
på Gymnastikhøjskolen ved Viborg (nu Viborg Idrætshøjsko-
le). I en bredere offentlighed er han mest kendt som forfatter
af skuespil, hvoraf mange har været opført på Hald Hovedgård
og Borgvold. De sidste mange år har han skrevet de såkaldte
kongehyldningsspil, der hver sommer har taget tilskuerne med
på en vandring i domkirkekvarteret. Han har skrevet flere lo-
kalhistoriske bøger, bl.a. børnebogen »Rasmus’ forunderlige rej-
se« om drengen Rasmus, der dumper ned i Viborgs middelalder.
Henning Pedersen.
Født 1940.
Forfatter og højskolelærer.
Bor i Hersom.
HENNING PEDERSEN
... strengt taget / når alt kommer til alt / i sidste ende /når det kommer
til stykket / i alt væsentligt / når det virkelig gælder / i sidste instans / alt
andet lige / summa summarum / i bund og grund / når det virkelig brænder
på / alt taget i betragtning / i det store regnskab / til syvende og sidst ...
DEN DANSKE ORDBOG
TIL 7 ENDE OG SIDST
TIL ENDE OG SIDST 7 PEDERSEN HENNING
VINGAARDS OFFICIN ∙ Bogtrykmuseet Viborg 2021
ISBN-978-87-93032-13-2
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 5 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2020
UMULIGHEDER?
AF ELSE MARGIT PLEGAARD
Jesper Overgaard, journalist, skriver:
En ukuelig vilje i kombination med en veludviklet humor og et godt snak-
ketøj har båret Else Pilegaard gennem livet som »spasserhusar«. Ja, det
bramfri udtryk er Else Pilegaards eget og siger en hel del om, hvorfor hun
trods alt har haft et godt liv, siden hun som spastiker i 1952 kom til verden
på Kjellerup Sygehus.
Else Margit Pilegaard skriver:
Selv om samfundet s holdning til handicappede har ændret sig meget si-
den 1952 og frem til i dag, er der også i dag udfordringer for handicappede
børn og deres pårørende. Som med så mange ting i livet handler det om
balance. Det er altid en udfordring at hjælpe børn til at blive glade, selv-
stændige og harmoniske mennesker, men når det drejer sig om handicap-
pede, bliver udfordringen ikke mindre. Jeg mener, at alle os, der er gamle
nok til at have en vis erfaring i at leve med et handicap og unge nok til at
huske, hvordan det var at være et barn, der var anderledes, har en forplig-
telse til at hjælpe næste generation af handicappede.
Mit formål med bogen er dels at fortælle lokal historie, men også gerne
at gøre opmærksom på, at forskellene ikke altid behøver at være så store,
som det umiddelbart kunne se ud til. Vi har alle sammen noget, vi er gode
til, og noget som kræver en lidt større indsats for at lykkes, men for os alle
gælder det, at de udfordringer, vi klarer, også ofte er netop der, hvor vi
får de bedste oplevelser og vokser mest med opgaven. Ikke mindst når vi
bruger det vi er gode til for det fælles bedste.
128 sider, 14,5×21 cm, helbind
ELSE MARGIT PILEGAARD
PILEGAARD
ELSE MARGIT UMULIGHEDER?
– et
opråb
fra
kørestolen!
UMULIG
HEDER? Else Margit Pilegaard skriver:
Selv om samfundets holdning til handicappede har ændret sig meget
siden 1952 og frem til i dag, er der også i dag udfordringer for handicap-
pede børn og deres pårørende. Som med så mange ting i livet handler
det om balance. Det er altid en udfordring at hjælpe børn til at blive glade, selvstændige og harmoniske mennesker, men når det drejer sig om
handicappede, bliver udfordringen ikke mindre. Jeg mener, at alle os,
der er gamle nok til at have en vis erfaring i at leve med et handicap og
unge nok til at huske, hvordan det var at være et barn, der var anderledes, har en forpligtelse til at hjælpe næste generation af handicappede.
Mit formål med bogen er dels at fortælle lokal historie, men også gerne
at gøre opmærksom på, at forskellene ikke altid behøver at være så
store, som det umiddelbart kunne se ud til. Vi har alle sammen noget, vi
er gode til, og noget som kræver en lidt større indsats for at lykkes, men
for os alle gælder det, at de udfordringer, vi klarer, også ofte er netop
der, hvor vi får de bedste oplevelser og vokser mest med opgaven. Ikke
mindst når vi bruger det vi er gode til for det fælles bedste.
Jesper Overgaard, journalist, skriver:
En ukuelig vilje i kombination med en veludviklet humor og et godt
snakketøj har båret Else Pilegaard gennem livet som ”spasserhusar”. Ja,
det bramfri udtryk er Else Pilegaards eget og siger en hel del om, hvorfor
hun trods alt har haft et godt liv, siden hun som spastiker i 1952 kom til
verden på Kjellerup Sygehus.
Else Margit Pilegaard,
født 1952 på
Kjellerup Sygehus.
VINGAARDS OFFICIN ∙ Bogtrykmuseet Viborg 2020
ISBN-978-87-93032-10-1
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 6 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2019
HÆRVEJSFORTÆLLINGER
TEKST OG ILLUSTRATIONER: JENS FRYDENDAL
Langs den jyske Hærvej er der etableret en række herberger, så hærvejsvan-
drere – og dem kommer der flere af år for år – efter hver dagsmarch kan
finde et billigt sted at overnatte.
Under et tordenvejr har en gruppe af sådanne vandrings-
folk søgt ly på det sydligste af herbergerne »Lindely«. For at for-
slå tiden, mens regnen styrter ned, fortæller et par af vandringsfol-
kene en romantisk historie om en tordenvejrsnat i Småland. Histo-
rien bliver vel modtaget, og en anden fra gruppen lover at fortæl-
le en ny historie, når de aftenen efter mødes på det næste herberg på
ruten. Det bliver til elleve historier på turen fra grænsen til Hald.
Historierne er meget forskellige, men bindes sammen dels af gruppen
og dels af en kort beskrivelse af turen fra herberg til herberg op gennem
midten af Jylland.
Hvis man som læser kommer til at tænke på de gamle Cantebury Tales
fra middelalderens England, er det ikke helt tilfældigt, idet inspirationen
til rammen for fortællingerne stammer herfra. Ud over rammen er alt
andet originalt jysk – dog fortalt på rigsmålet!
Journalist Jesper Overgaard skriver om bogen:
Gennem mange år har jeg lært Jens Frydendal at kende som en gudbe-
nådet fortæller. Med tungefærdighed kan han holde en forsamling trylle-
bundet, og på papiret er hans ord fyldt med magnetisme: »Nu skal I bare
høre«.
Hærvejen er en forunderlig størrelse, og netop gennem fortællingen
kan læseren komme ind på livet af den tusindårige kongevej. Må jeg anbe-
fale disse gangbare fortællinger. Det kan betale sig at gå med. Hele vejen.
Hærvejen.
103 sider, 16×23 cm, helbind
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 7 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2018
RHAPSODY i BLY
AF JESPER OVERGAARD · ILLUSTRATIONER AF BIRTE MØLGAARD
Optakt til en rapsodi
Den gamle typograf fandt »rhapsody« grafisk smukkere end »rapsodi«.
Det var nok mest y’et. Så på forsiden er Rapsodi i Bly – Bymandens Vi-
borg blevet til Rhapsody i Bly, hvilket også klinger bedre med Rhapsody
in Blue, George Gerswins musikklassiker fra 1924. Udtal gerne »rhapsody«
med »y« som i »bly«.
En rapsodi er jo en slags musikalsk kludetæppe. George Gerswin knyt-
tede tæppet af diverse amerikanske billeder, og det er tænkt som et kalej-
doskop i toner. Det ligger ligefor at kalde denne bog Rapsodi i Bly, for
den er en lang løber af lokale temaer, holdt sammen af historie, humor
og husmandsfilosofi. Og når nu de gamle fagfolk i Vingaards Officin på
klassisk vis har sat bogen i bly.
Det utraditionelle Lange Peter Madsen-format skal gerne inspirere til
læseoplevelser i lange baner. Det var lidt af en udfordring for illustrator
Birte Mølgaard at skulle tænke i højden, men vanen tro har Birte Møl-
gaard løst sin opgave til bred applaus.
Rapsodiens små essays har pseudonymet Bymanden oprindelig skrevet
til Viborg Stifts Folkeblad. Her har de optrådt som »Her på Bjerget – By-
mandens Viborg«. Lions Viborg har tidligere udgivet to bind med Her
på Bjerget-essays, også med illustrationer af Birte Mølgaard. Vingaards
Officin – Bogtrykmuseet Viborg takker Lions Viborg, fordi klubben be-
redvilligt har doneret støtte til den billedmæssige side af sagen.
Forfatteren har svært ved at finde ord for de gamle typografers enga-
gement. Men det er heller ikke nødvendigt, for årets medlemsbog taler
for sig selv.
Under en togtur fandt Gerswin rytmen til sin rapsodi: »rattlety, ratt-
lety, bang, rattlety, rattlety, bang«. Vi er ind imellem oppe i ekspresfart.
Nærværende essays er langsomme. Bymanden har skævet til visesanger-
parret Aase og Christian Krogh, der fra 1964 til 1972 satte cirka 20.000
»Giv dig tid«-skilte op. På 36 sprog kom de røde hjerter op ved vejene i
mange lande.
Bymandens rapsodi er i slentrende tempo – adagissimo, som det hed-
der i musiksprog. Giv dig tid til bogen. God læselyst.
Bymanden
117 sider, 12×29 cm, helbind
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 8 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2017
LUTHER TAUSEN VINGAARD · Reformation og bogtryk i Wittenberg og Viborg
AF KARSTEN NISSEN, HENNING ELVING HANSEN,HENNING RINGGAARD LAURIDSEN
OG PER HOFMAN HANSEN
Forord
Den 31. oktober 1517 lod Martin Luther sine senere så berømte 95 teser
imod aflad opslå på døren til slotskirken i Wittenberg i Nordtyskland.
Dette blev udgangspunktet for reformationen, en kulturrevolution, der
rystede Europa. Kirkekampen fik mange dimensioner. Den skabte kon-
flikter og magtkampe, men den skabte også debat, agitation, kunst og
åndelig fornyelse.
Viborg indtager en central plads i fejringen af 500-året for reformatio-
nen. Dette skyldes ikke mindst, at Danmarks kendteste reformator, Hans
Tausen, banede vejen for reformationen i kongeriget gennem sit virke i
Viborg i årene 1525 til 1530. Tausen var en karismatisk prædikant med bred
folkelig appel. Dygtigt skabte han sig alliancer, effektfuldt inddrog han
bogtrykkerkunsten i kirkekampen. I 1522 havde den unge danske reforma-
tor fulgt Luthers forelæsninger i Wittenberg, og allerede på det tidspunkt
var han givetvis blevet opmærksom på de store perspektiver i at samarbej-
de med den fra Stuttgart til Viborg indkaldte bogtrykker Hans Vingaard.
I Wittenberg arbejdede Martin Luther tæt sammen med maleren og
bogtrykkeren Lucas Cranach. Det gav reformationen en hurtig og bred
udbredelse, da Luthers tekster ofte blev ledsaget af Cranachs billeder i
form af træsnit, kobbertryk eller malerier.
Billed- og bogtrykkunst må således ses som virkningsfulde medspillere
i reformationen. Med udgangspunkt i den tanke har Vingaards Officin
anmodet en række Viborgkunstnere om hver især at medvirke med en
nutidig billedkunstnerisk tolkning af reformationen.
LUTHER TAUSEN VINGAARD, Reformation og bogtryk i Witten-
berg og Viborg fokuserer på historien, kunsten og den nye bogtrykteknik
ved at knytte emnemæssige og geografiske tråde mellem Viborg og Wit-
tenberg. Bogen bidrager dermed til 500-års jubilæet med et solidt lokalt
afsæt. Redaktionen
VINGAARDS OFFICIN ∙ Bogtrykmuseet Viborg 2017
LUTHER TAUSEN VINGAARD
Reformation og bogtryk i Wittenberg og Viborg
Den 31. oktober 1517 er det 500 år siden Martin Luthers teser imod afladen blev slået op på kirkedøren i
Wittenberg. Denne handling førte til de voldsomme begivenheder i Europa, der kendes som Reformationen.
Ikke mindst bogtrykkunsten og Luthers anvendelse af billeder i konfrontationen med romerkirken var medvirkende
årsag til reformationens hurtige og store geografiske udbredelse.
I Viborg ledte Hans Tausens virke til reformationens indførelse allerede i 1529, og efterfølgende i hele landet
i 1536. Også her spillede bogtrykkunsten en stor rolle i samarbejdet mellem Hans Tausen og bogtrykker Hans
Vingaard.
Bogtrykmuseets årsudgivelse er, bortset fra omslaget, trykt i traditionel bogtrykteknik, og udgives i 500-året for
begivenhederne i Wittenberg. De skelsættende begivenheder omkring reformationen er i bogen beskrevet af:
Reformation og bogtryk i Wittenberg og Viborg
ISBN-978-87-93032-05-7
KARSTEN NISSEN
Biskop emeritus, Folkekirkens teologiske rådgiver
vedrørende Reformationsjubilæet:
»Luther, den historiske beretning«
HENNING ELVING HANSEN
Billedhugger:
»Luther og Cranach – venskab og partnerskab«
HENNING RINGGAARD LAURIDSEN
Cand.mag. i historie/dansk, fhv. museumschef:
»Fredelig reformation i Viborg og borgerkrig i Danmark
Reformatoren Hans Tausens tætte samarbejde med
borgerne i Viborg«
PER HOFMAN HANSEN
Bibliotekar, DB:
»Hans Vingaard – bogtrykker fra Stuttgart«
KUNSTFORUM VIBORG
Nutidige tolkninger af reformationen
Elleve medlemmer af Foreningen af professionelle kunstnere i Viborg har på hver sin vis fortolket begrebet
reformation:
KNUD STEFFEN NIELSEN, SUSANNE AHRENKIEL, HENNING ELVING HANSEN,
BENEDIKT KRISTTHORSSON, ALLAN NORDMARK, BIRTE MØLGAARD, FELIX PEDERSEN,
RENÉ ROALF, KARIN OLESEN, HELLE BOVBJERG og RENÉ SCHMIDT.
111 sider, 24×22 cm, helbind
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 9 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2016
Provst Ursin, Maren vaskekone og den triste toldbetjent
AF HENNING RINGGAARD LAURIDSEN
Bogen indeholder 18 fortællinger fra Sankt Mogens Gade i Viborg i året
1850, skrevet af historikeren og tidligere museumsleder Henning Ring-
gaard Lauridsen.
Om bogen
»I to små kamre mellem kostald og lade hos avlsbruger Thomas Nør-
gaard i Sankt Mogens Gade 45 boede i 1850 den fraskilte kvinde Maren
Hansdatter sammen med sine tvillingedøtre Nielsine og Amalie på otte
år. Maren ‘levede af sine hænders gerning’, og folk så hende ofte stå med
bare arme og vådt forklæde på vaskepladsen ved søen sammen med et par
andre forslidte vaskekoner. Sidst på dagen tog de sig til lænden med et par
hævede runkne hænder og forsøgte at rette ryggen efter de mange timer
med at vaske og skylle fine folks klæde og linned.«
Maren Hansdatter er en af de mange menneskeskæbner, som dukker
frem i Provst Ursin, Maren vaskekone og den triste toldbetjent. Bogens
udgangspunkt er de 567 mennesker, der i 1850 levede i Sankt Mogens
Gade i Viborg. Beboerne havde meget forskelligartede vilkår at udfolde
sig under. Nogle levede et liv i relativ velstand, mens andre fristede en
hverdag tæt på sultegrænsen. Uligheden rummede også mange andre
brudflader. Uligheden var der mellem mand og kvinde, mellem ‘de dan-
nede’ og det jævne folk, mellem herskab og tjenestefolk, mellem ‘ægtefød-
te’ og ‘uægte børn’.
I bogen følger vi årets gang med dens mærkedage som små tidsglimt.
Hverdagens sorger og glæder fyldte naturligvis mest i beboernes bevidst-
hed, men den ydre verden påvirkede dem også. Et nyt Danmark var på
nippet til at folde sig ud. Landet fik en demokratisk grundlov og stod
midt i treårskrigen. Folkestemningen skabte en ny national identitet, som
viste sig svær at håndtere. Håndværkerlaugene kom under pres fra en spi-
rende industrialisering, og mere end det. Dette samspil mellem hverdagen
og en større verden inddrager forfatteren løbende som et forklarende ele-
ment i bogen.
Viborg Miniby
Sankt Mogens Gade og året 1850 er også udgangspunkt for de huse, som
Viborg Miniby bygger i forholdet 1:10. Se nogle af husene og læs om pro-
jektet bagerst i bogen.
I 2017 begyndte udflytningen af Viborg Miniby til Lundvej 8, samme
adresse som Vingaards Officin, Bogtrykmuseet Viborg. Her er nu ind-
rettet værksteder, og der er plads til og mulighed for at skabe de rette
omgivelser for minihusene.
119+16 sider, 17×22 cm, kartonomslag
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 10 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2015
DET forsvundne VIBORG · 3
AF HELMUTH SPANGGAARD
Bogens forord: ‘At fastholde det forsvundne’
Helmuth Spanggård (1926–2014) hører hjemme blandt de flittigste i det
kuld af lokalhistorikere, som i det sidste halve århundrede har sørget for,
at reolen med historiske fortællinger fra Viborg og omegn til stadighed
er vokset.
Spanggård har som lokalhistoriker givet sit bidrag til besættelsestidens
historie, men hans foretrukne arbejdsmark blev med årene de mange
grundige og veldokumenterede skildringer af byens historiske gader og
bygninger. Mindre optaget var han af at fortælle om fortidens mennesker,
deres tanker og handlinger, men det er der jo ikke noget galt i.
Helmuths bedste artikler blev hentet i ‘mands minde’, og med det ud-
tryk hentyder jeg til de artikler, hvor han beskrev forandringerne i bybille-
det fra den tid, han selv huskede. I sin søgen efter at erindre og dokumen-
tere støttede han sig ikke mindst til den meget betydelige fotosamling,
hvis tilblivelse han selv stod bag. Siden de tidlige ungdomsår sørgede han
for at medbringe fotografiapparatet, når han med blik for historien bevæ-
gede sig rundt i den by, som han følte sig så stærkt knyttet til.
Fotoudstyret rakte måske ikke til at give motiverne den optimale bil-
ledtekniske kvalitet, men som historisk dokumentation har fotografierne
stor værdi. Helmuth var selv bevidst om dette, og personligt havde jeg for
få år siden den glæde at blive kontaktet af ham, for at vi i fællesskab kunne
tilrettelægge en overdragelsesforretning. Han skænkede den omfattende
diassamling til Viborg Museum, således at også eftertiden kan få glæde
af den. De mange dias befinder sig derfor i dag på Viborg lokalhistoriske
arkiv, hvor billederne er på vej til at blive digitaliseret.
De mange billeder, som gengives i bogserien ‘DET forsvundne VI-
BORG’ er også i alt væsentligt hentet i egen samling. Tekst og fotos indgår
i en smuk vekselvirkning, hvorved vi som læsere bliver opmærksomme på
de mange detaljer. Prøv eksempelvis at bladre frem til artiklen om Reber-
banen. Gaden er i løbet af en menneskealder forandret til ukendelighed.
Spanggårds lille artikel gengiver og beretter nøgternt om de mange gårde
og huse, der er forsvundne. De var ikke lige kønne alle sammen, men
den side af bybilledet forstod han også, er vigtigt at få dokumenteret. Det
gadeforløb, som i dag har erstattet det forsvundne, fremtræder i øvrigt
ret så kedsommeligt. Især bygningskomplekset, der udgør det tidligere
Viborg-Seminariet, er et arkitektonisk sammensurium af stilarter.
Bogtrykmuseet VINGAARDS OFFICIN har med udgivelsen af serien
DET forsvundne VIBORG på bedste vis hædret Helmuth Spanggård som
lokalhistoriker og tillige ydet et fint bidrag til i glimt ‘at fastholde det
forsvundne’. De mange frivillige på det lille museum fortjener stor aner-
kendelse for deres engagement og faglige kunnen.
God fornøjelse med læsningen!
Henning Ringgaard Lauridsen
DET forsvundne VIBORG · 3
HELMUTH SPANGGÅRD
HELMUTH SPANGGÅRD DET FORSVUNDNE VIBORG
VINGAARDS OFFICIN · Bogtrykmuseet Viborg 2015 3
ISBN 978-87-93032-03-3
144 sider, 24×22 cm, helbind
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 11 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
224 sider, 17×24 cm, kartonomslag
ÅRSUDGIVELSE 2014
Obersten – Fodbolddommeren Politikeren
AF JENS CHR. LUND
Forfatterens forord
Jeg har hidtil haft som princip, at jeg ikke ville udgive mine erindringer.
Når jeg nu alligevel har sagt ja til Vingaards Officin, skyldes det, at jeg
synes, at bogtrykmuseet er en god sag at støtte.
Jeg gør opmærksom på, at det, der står i bogen, ikke er den hele sand-
hed om mit liv. Det er en subjektiv udvælgelse af noget af det, som jeg
har oplevet.
Jeg agter ikke at deltage i debatter med andre, som mener, at jeg skriver
noget forkert. Det, jeg har skrevet, er min sandhed.
Jeg har et par hovedbudskaber i min bog. Det ene er, at selv om man
kommer fra et lille, ydmygt husmandssted i Thy og tror, at verdens dum-
meste mennesker bor i Thy, så viser det sig, at dette område er et fantastisk
godt udgangspunkt.
Jeg vil også gerne have markedsført, at i Thy og i Viborg findes noget
af det kønneste terræn i hele Danmark, og jeg vil gerne slå fast, at Viborg
betyder utrolig meget for mig i dag, ikke kun området, men også byen,
sportsklubberne VFF, VHK, de foreninger, jeg er medlem af, og de folk,
jeg kommer sammen med her i byen, betyder meget.
Jeg vil gerne her takke Anne Kieffer-Olsen for hendes støtte. Jeg vil
takke museet, jeg vil takke personer og ikke mindst journalister og især
pressefotografer, som har været rigtig flinke til at lade mig bruge deres
billeder. Tak for det.
Jeg vil gerne takke det sundhedsvæsen, som i dag passer på mig, når jeg
får nedture med min Parkinson.
Jeg vil gerne takke kongehuset for den måde, som de er på. De er be-
grundelsen for, at jeg har accepteret at modtage 16 ordner. Jeg skriver om
mit forhold til kongehuset, og der skal ikke herske tvivl om, at det er en
familie, som jeg sætter utrolig stor pris på.
Jeg vil takke NCRI – den iranske modstandsbevægelse – for det samar-
bejde, vi har haft i mange år.
Jeg vil gerne takke min familie for den fantastiske støtte, de giver mig,
og jeg vil specielt sende en hilsen til mine børnebørn. At jeg skriver denne
bog skyldes også, at I, mine børnebørn, får et sted, hvor I kan se, hvordan
bedstefar levede, da han var ung, yngre, lidt ældre og meget ældre. Jeg
håber, at I får glæde af det.
Tak til alle dem, der har støttet mig i mit arbejde, mit liv og min po-
litik. Det har været en fornøjelse. En særlig tak og anerkendelse skal gå
til Britta, som har været krumtappen i mit liv, børnenes sikre havn, og
ikke mindst min støtte ved min Parkinson. Uden Britta var vor familie
ilde faren.
Jens Chr. Lund
Udsolgt
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 12 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2013
DET forsvundne VIBORG · 2
AF HELMUTH SPANGGAARD
Bogens forord
Da første bind i serien Det forsvundne Viborg udkom i december 2012, blev
det modtaget med stor interesse, og det er derfor med glæde, at Vingaards
Officin, Bogtrykmuseet Viborg nu udgiver bind to.
Der skal her rettes en stor tak til Helmuth Spanggård, som i en
sen alder, på officinets foranledning, gik i gang med at udarbejde ma-
nuskriptet til tre bøger om det Viborg, der ikke er mere: Det for-
svundne Viborg.
Forfatteren behøvede kun kort betænkningstid, før arbejdet gik i gang,
og i hurtigt tempo fremkom såvel tekst som billeder til bøgerne.
Der er lagt vægt på billedmaterialet: store billeder og fyldige billed-
tekster, således at også de generationer, der ikke selv har oplevet det ‘for-
svundne’ Viborg i midten af forrige århundrede og fremefter, her får mu-
lighed for at danne sig et indtryk deraf – og undervejs i bogen flere steder
vil finde »før-og-nu«-billeder fra Viborg.
Vingaards Officin, Bogtrykmuseet Viborg er et arbejdende museum,
organiseret som en forening, der takket være frivillig indsats – samt et
medlemstal der nærmer sig 250 – har mulighed for bl.a. at fremstille
bøger omhandlende kulturhistoriske emner med tilknytning til Viborg.
Museets bøger fremstilles i traditionel bogtrykteknik, sådan som bøger
er blevet det gennem århundreder og frem til omkring 1970, hvor især
de elektroniske metoder for alvor begyndte at gøre sig gældende i den
grafiske branche.
Fra officinets side skal der lyde en tak til sponsorer for bidrag – og til
gruppen af aktive medlemmer for indsatsen i forbindelse med bøgernes
fremstilling – dette har muliggjort også denne udgivelse.
God læselyst! Egon Julian Christensen, oldermand
93 sider, 24×22 cm, helbind
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 13 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2012
DET forsvundne VIBORG · 1
AF HELMUTH SPANGGAARD
Bogens forord: ‘Erfaren mand er god at gæste’
‘Det forsvundne Viborg’ er ikke helt borte, for det lever i erindringen.
Blandt de viborgensere, der er allerbedst til at erindre, er lokalhistorikeren
Helmuth Spanggård.
Ikke nok med, at Helmuth Spanggård kan sit Viborg-stof. Han
er også god til at formidle det. Se blot hans cirka 450 veldokumen-
terede lokalhistoriske artikler, bragt i Viborg Nyt og alle rigt il-
lustrerede med forfatterens egne fotografier. Sobert og ærligt.
Omkring 270 af artiklerne fandt bogens form, nemlig i de 10 bøger,
som Lions Club Viborg udgav. Helmuth Spanggård er efterhånden en
ældre herre, men han har alligevel påtaget sig at redigere sit store lager af
huskestof til endnu en bog.
Ettallet efter titlen ‘Det forsvundne Viborg’ forpligter. Jo, der er
mere i skuffen. Vingaards Officin – Bogtrykmuseet Viborg forener
på bedste vis det forsvundne Viborg med et svindende håndværk.
God læselyst! Jesper Overgaard
96 sider, 24×22 cm, helbind
Udsolgt
WWW.VINGAARDS-OFFICIN.DK 14 / 14
ÅRSUDGIVELSER VINGAARDS OFFICIN · BOGTRYKMUSEET VIBORG
ÅRSUDGIVELSE 2011
DET fire ÅRSTIDER
AF JØRGEN WORSØE
Bogens forord ‘Den stærke rimsmed’
Da Jørgen Worsøe i 2002 døde, 83 år, var et liv på versefødder til ende.
Over en lang årrække skrev Jørgen Worsøe flere end 3000 rimede indslag
til aviseme.
Dertil kom »mukkerier« til enhver lejlighed. Da Viborg Teater fyldte
90 år, reciterede selveste Frits Helmuth hans hyldestdigt.
Viborg Stifts Folkeblads læsere skattede ham som huspoeten MUK.
Han fik hverdagens sære begivenheder til at rime. I andre blade optrådte
han som MIK og MAK, men det var som MUK, han for alvor fik ordene
til at springe buk.
Digtene mundede ofte ud i en kærlig hilsen til musen – hans kvindelige
inspirator – gennem alle årene, hustruen Margit Worsøe. Men han havde
det også i sig, den gode rimsmed. »Blodets bånd giver sproget ånd«, førte
han frem og henviste til en slægt med adskillige sprogkyndige præster og
degne.
Han opfattede sig selv som en borgerlig revser med et socialt sindelag,
men sine meninger kunne han ikke få til at rime med et bestemt parti-
program.
I dag står MUK’s digte som nogle underholdende kommentarer fra en
tid, der nu er fortid, men humorens brod er alle tiders – og hermed tidløs.
God fornøjelse med denne udsøgte samling.
Jesper Overgaard
64 sider, 15×23,5 cm, kartonomslag
Træsnit af Allan Nordmark, trykt fra de originale stokke
